AML er den engelske samlebetegnelse for arbejdet mod hvidvask og terrorfinansiering. Ordet dækker ikke en enkelt regel, men et helt apparat: politikker, kundekendskab, overvågning og underretning. I Danmark ligger reglerne i hvidvaskloven, der gennemfører 4. og 5. hvidvaskdirektiv.
Fire dele, ikke én
AML-arbejdet i en omfattet virksomhed består groft sagt af fire ting, og de hænger sammen:
- Politikker og forretningsgange. § 8 kræver skriftlige politikker for risikostyring, kundekendskab, undersøgelse, notering og underretning, opbevaring, screening af medarbejdere og intern kontrol. Der er også krav om undervisning af både ansatte og ledelse.
- Kundekendskab. Det er KYC og KYB efter §§ 10 og 11.
- Løbende overvågning. Skærpede krav gælder blandt andet, når kunden er en PEP.
- Underretning. § 26 forpligter til at underrette Hvidvasksekretariatet.
Underretningen er den skarpe kant
§ 26, stk. 1 siger, at man omgående skal underrette ved viden, mistanke eller rimelig grund til at formode, at noget har tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering. Pligten gælder også forsøg, og den gælder også en henvendelse fra en person, der aldrig blev kunde.
Transaktionen skal sættes i bero, indtil der er underrettet. Det er ikke en formalitet, man kan tage bagefter. Advokater underretter Advokatsamfundets sekretariat, som sender videre.
Hvad det koster at lade være
Straffen er bøde efter § 78, stk. 1. Ved særligt grove eller omfattende forsætlige overtrædelser kan der gives fængsel indtil 2 år, og bøden udmåles under hensyn til virksomhedens nettoomsætning. Forældelsesfristen er 5 år, men 10 år for blandt andet §§ 10, 11, 18 til 20 og 26. Altså netop de bestemmelser, der handler om kundekendskab, PEP og underretning.
Identiteten er fundamentet
Hele bygningen står på ét spørgsmål: ved man med rimelig sikkerhed, hvem kunden er. Bliver det spørgsmål besvaret med et navn, kunden selv har tastet, hjælper det ikke, at overvågningen bagefter er nok så fin.
Loven peger selv på løsningen. § 11 nævner udtrykkeligt elektroniske identifikationsmidler som en pålidelig og uafhængig kilde, og det er hjemlen til at bruge et eID. Ved aldersverifikation bruges det samme login til noget langt mindre indgribende, hvor svaret kan være et rent ja eller nej.