Hvidvaskloven er den danske lov, der skal forhindre at penge fra kriminalitet bliver vasket rene gennem lovlige virksomheder. Den gennemfører 4. og 5. hvidvaskdirektiv. Loven siger ikke noget om, hvordan man opdager en forbryder, men meget om hvad man skal vide om helt almindelige kunder.
Hvem er omfattet
§ 1, stk. 1 peger på 22 kategorier. Blandt dem er pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, livsforsikring og pensionskasser, udstedere af e-penge og betalingstjenesteudbydere, revisorer, ejendomsmæglere, skatterådgivere og eksterne bogholdere, valutaveksling og udbydere af spil.
Advokater er kun omfattet ved bestemte transaktioner. Kunsthandlere og auktionshuse rammes ved handler på 50.000 kr. eller derover. Udbydere af kryptoaktivtjenester står også på listen. En almindelig webshop med tøj gør ikke.
De tre pligter
Kundekendskab. § 10 siger hvornår, § 11 siger hvad. Se KYC for gennemgangen. Efter § 11, stk. 4 skal virksomheden kunne godtgøre over for tilsynsmyndigheden, at kendskabet er tilstrækkeligt i forhold til risikoen.
Skriftlige politikker. § 8 kræver forretningsgange for risikostyring, kundekendskab, undersøgelse, notering, underretning, opbevaring, screening af medarbejdere og intern kontrol. Ansatte og ledelse skal undervises.
Underretning. § 26, stk. 1 kræver, at man omgående underretter Hvidvasksekretariatet ved viden, mistanke eller rimelig grund til at formode noget. Indtil underretningen er sendt, må transaktionen ikke gennemføres.
Fire tilsyn og en straf
Tilsynet er delt efter branche. Finanstilsynet fører tilsyn efter § 47, stk. 1, både med hvidvaskreglerne og med finansielle sanktioner. Erhvervsstyrelsen tager blandt andet revisorer og bogholdere, Advokatrådet tager advokater, og Spillemyndigheden tager spiludbyderne.
Straffen er bøde efter § 78, stk. 1, udmålt under hensyn til nettoomsætningen. Ved særligt grove eller omfattende forsætlige overtrædelser kan der gives fængsel indtil 2 år. Forældelsesfristen er 5 år, dog 10 år for blandt andet §§ 10, 11, 18 til 20 og 26.
Loven peger selv på eID
§ 11 nævner udtrykkeligt elektroniske identifikationsmidler, tillidstjenester og andre sikre former for fjernidentifikation, der er reguleret, anerkendt, godkendt eller accepteret af de kompetente nationale myndigheder. Det er hjemlen til at bruge et eID i stedet for et scannet pas.
Det er samme teknik som bag aldersverifikation, men et andet omfang. Ved en aldersgrænse behøver svaret kun at være et ja eller nej, og så udleveres hverken CPR-nummer eller fødselsdato.