Partnerskab2 min

VerifyID er registreret hos Hvidvasksekretariatet

VerifyID er registreret hos Hvidvasksekretariatet under NSK og indberetter mistænkelige aktiviteter ved begrundet mistanke om hvidvask. Se hvordan vi bidrager.

Hos VerifyID tager vi hvidvaskloven alvorligt. Vi er registreret hos Hvidvasksekretariatet under National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og indberetter mistænkelige aktiviteter, hvis vi får begrundet mistanke om hvidvask. Hvidvasksekretariatet er Danmarks finansielle efterretningsenhed (FIU) og modtager, analyserer og videregiver underretninger om mistænkelige transaktioner.

Registreringen giver os adgang til at indberette direkte til Hvidvasksekretariatet. Det er vigtigt at understrege, at en registrering ikke er det samme som en myndighedsgodkendelse af vores løsning – der findes ingen offentlig godkendelsesordning for aldersverifikations-udbydere. Vores rolle er at hjælpe med at opdage og indberette misbrug.

Hvad betyder det i praksis?

Hvis du som samarbejdspartner eller kunde hos VerifyID har mistanke om, at en bruger har forsøgt at omgå aldersverifikation, bruger stjålne identiteter eller på anden måde misbruger vores systemer i forbindelse med potentiel hvidvask, så kan du kontakte os. Vi vurderer sagen og hjælper naturligvis med indberetning til Hvidvasksekretariatet.

Det er en del af vores forpligtelse og en vigtig del af det ansvar, vi tager for, at digitale løsninger ikke misbruges.

Hvorfor er det vigtigt?

Når du bruger VerifyID til fx aldersverifikation via MitID, er du med til at beskytte både dine kunder og din forretning mod misbrug. Men nogle gange er det nødvendigt at tage skridtet videre – og det kan vi hjælpe med.

Vi arbejder allerede tæt sammen med en lang række virksomheder, der sælger fx alkohol, e-cigaretter og nikotinprodukter online, og som derfor kan være i risiko for at blive brugt i hvidvaskscenarier. Læs mere om, hvordan vi arbejder med KYC og AML. Vores systemer er bygget til at logge og dokumentere, hvem der verificerer sig, og hvornår – uden at gemme selve identiteten.

Har du mistanke om noget?

Tøv ikke med at kontakte os på kontakt@verifyid.dk – vi hjælper hellere én gang for meget end én gang for lidt.

Del indlægget

Læs også

Se hvad vi kan løse for dig

Aldersverifikation, eID-login, KYC og ID-lås. Vi bygger løsningen op om det du allerede har.