Hvidvasksekretariatet er det sted, hvor underretninger om mistænkelig aktivitet lander. Det er Danmarks Financial Intelligence Unit og en del af National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK. Sekretariatet modtager, samler og bearbejder oplysninger fra de virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven.
Hvornår man skal underrette
Tærsklen står i § 26, stk. 1 og er lavere, end mange tror. Man skal underrette omgående ved viden, mistanke eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering.
Tre ting bliver ofte overset:
- Pligten gælder også forsøg. Det behøver ikke være gennemført.
- Den gælder også en henvendelse fra en mulig kunde, altså nogen der aldrig blev kunde.
- Transaktionen skal vente, til underretningen er afsendt.
Man skal altså ikke vente på at få vished. Rimelig grund til at formode er nok, og resten er sekretariatets arbejde.
goAML
Underretninger sendes gennem portalen goAML. Advokater går en anden vej: de underretter Advokatsamfundets sekretariat, som sender videre.
Pligten til at kunne gøre det står ikke alene. § 8 kræver skriftlige forretningsgange for blandt andet undersøgelse, notering og underretning, og for undervisning af ansatte og ledelse. Ved en tilsynssag er det de forretningsgange, der bliver bedt om, og ikke kun de underretninger der faktisk blev sendt.
Straffen for at lade være er bøde efter § 78, stk. 1, og ved særligt grove eller omfattende forsætlige overtrædelser fængsel indtil 2 år. Forældelsesfristen for § 26 er 10 år, hvor den ellers er 5.
Det er ikke tilsynsmyndigheden
Det er værd at holde de to roller adskilt. Hvidvasksekretariatet modtager underretninger og efterforsker. Tilsynet med om virksomheden overhovedet har sine forretningsgange i orden, ligger et andet sted, og der er fire myndigheder afhængigt af branchen: Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Advokatrådet og Spillemyndigheden.
En underretning er heller ikke en anmeldelse af kunden. Det er en oplysning, der går videre til et sted med mulighed for at se den i sammenhæng med alt det andet, der kommer ind.
Underretningens kvalitet afhænger af kundekendskabet
En underretning er kun så god som det, virksomheden ved om kunden. Er identiteten indhentet gennem et selvbetjeningsfelt, hvor kunden selv har skrevet sit navn, er der ikke meget at give videre.
Derfor hænger § 26 sammen med § 11. Kundekendskabet skal bygge på en pålidelig og uafhængig kilde, og loven nævner udtrykkeligt elektroniske identifikationsmidler. Et KYC-flow gennem et eID giver et navn, der kan stå for sig selv bagefter. Det er en anden situation end aldersverifikation, hvor pointen netop er, at der ikke skal opbevares en identitet.