Aldersverifikation er kontrollen af, om en kunde har den alder, loven kræver. I den fysiske butik sker det med et kørekort eller et pas over disken. Ved fjernsalg skal det ske elektronisk, og siden 1. oktober 2024 er det et krav i dansk ret for alkohol, tobaksvarer, nikotinprodukter og elektroniske cigaretter.
Hvad loven kræver
Kravet står i § 2 a, stk. 3 og stk. 5 i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, LBK nr. 1088 af 10. oktober 2024. Det blev indført ved lov nr. 651 af 11. juni 2024, fremsat som lovforslag L 173 den 25. april 2024.
Forhandleren skal drive et alderskontrolsystem. Loven definerer det som et it-system, der entydigt bekræfter elektronisk, at forbrugeren har den gældende minimumsalder. Kontrollen skal være gennemført, inden salget gennemføres. Ikke efter betalingen, og ikke i pakkeriet dagen efter.
Aldersgrænserne
- Tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter: 18 år.
- Elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere, med og uden nikotin: 18 år.
- Drikkevarer over 1,2 % og op til 6 % alkohol: 16 år.
- Drikkevarer med mere end 6 % alkohol: 18 år.
Alkoholgrænserne blev ændret 1. april 2025 ved lov nr. 1669 af 30. december 2024. Før den dato lå 18-årsgrænsen ved 16,5 %. Da den blev sænket til 6 %, blev spiritus og shots ulovlige at sælge til 16- og 17-årige.
Der er metodefrihed
Loven udpeger ingen bestemt teknologi. Sikkerhedsstyrelsen nævner selv to eksempler på noget, der virker: verifikation via MitID, eller en brugeroprettelse med pas eller kørekort, hvor webshoppen forholder sig til ægthed, alder og gyldighed. En pop-up, hvor kunden selv sætter kryds, tæller ikke.
Tilsynet er ikke teoretisk. I den første tilsynsrunde blev 105 virksomheder tjekket. 42 af dem havde ineffektive systemer, og 37 havde fejl i skiltningen. Bøden gives efter § 5, og fra 1. januar 2025 indstiller Sikkerhedsstyrelsen 50.000 kr. i førstegangstilfælde mod tidligere 25.000 kr.
Alder er ikke identitet
Aldersverifikation svarer på ét spørgsmål: er personen gammel nok. Det er en mindre oplysning end den, KYC kræver, hvor virksomheden skal kende kundens navn og CPR-nummer og kunne dokumentere kontrollen bagefter.
Forskellen har betydning for, hvad der bliver liggende. Bygger man alderstjekket på et eID, kan svaret være et rent ja eller nej, og så er der ingen fødselsdato at opbevare. Bygger man det på en kopi af et kørekort, har man pludselig et arkiv med billedlegitimation og de forpligtelser, der følger med.