Sikkerhedsstyrelsen er den myndighed, der fører kontrol med kravene om alderskontrol ved fjernsalg. Området dækker alkohol, tobaksvarer m.v. og elektroniske cigaretter m.v. Reglerne hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Hjemlen til tilsynet står i § 2 b i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, LBK nr. 1088 af 10. oktober 2024.
Organisatorisk er styrelsen fra januar 2026 en del af Erhvervsstyrelsen som afdelingen Markedsovervågning. Opgaverne er de samme.
Kravet de fører tilsyn med
Selve kravet om et alderskontrolsystem ved fjernsalg står i § 2 a, stk. 3 og stk. 5. Det trådte i kraft 1. oktober 2024, indført ved lov nr. 651 af 11. juni 2024 efter lovforslag L 173, der blev fremsat 25. april 2024.
Et alderskontrolsystem er defineret som et it-system, der entydigt elektronisk bekræfter, at forbrugeren har den gældende minimumsalder. Kontrollen skal ske inden salget bliver gennemført. En pop-up, hvor kunden selv sætter et kryds i at være gammel nok, er ikke gyldig.
Der er metodefrihed. Loven peger ikke på en bestemt teknologi, og styrelsens egne eksempler er verifikation via MitID eller brugeroprettelse med pas eller kørekort, hvor webshoppen forholder sig til ægthed, alder og gyldighed.
Dokumentationen ligger hos forhandleren
Det er butikken, ikke leverandøren, der skal kunne vise, at kontrollen kører. Sikkerhedsstyrelsen accepterer blandt andet et certifikat fra udbyderen, en faktura for opsætningen, seneste faktura for tilkøb af verifikationer og skærmbilleder fra systemet, der viser første og seneste verifikation.
Der føres også tilsyn med skiltningen. Sundhedsstyrelsens seneste skilt med aldersgrænser skal være synligt i købsøjeblikket.
Sanktioner og tilsyn i praksis
Overtrædelser straffes med bøde efter § 5 og bliver politianmeldt. Bødeindstillingen ved ulovligt salg blev 1. januar 2025 sat op til 50.000 kr. i førstegangstilfælde. Før den dato lå den på 25.000 kr.
Den første tilsynsrunde omfattede 105 virksomheder. 42 havde ineffektive systemer, og 37 havde fejl i skiltningen. I fysiske butikker har styrelsen siden 1. juli 2024 kunnet bruge unge kontrolkøbere med skjult identitet. Hjemlen i § 2 b, stk. 4 gælder frem til 30. juni 2026.
Der findes ingen godkendelsesordning
Det er værd at sige rent, fordi det bliver brugt i markedsføring: der er ingen offentlig godkendelses- eller certificeringsordning for leverandører af aldersverifikation i Danmark, og der findes ingen liste over godkendte leverandører. Styrelsen taler om et certifikat fra din udbyder som én af flere former for gyldig dokumentation. Ansvaret for at aldersverifikationen faktisk virker, bliver liggende hos forhandleren. Det er også derfor, valget af metode til identitetskontrol er en beslutning, butikken selv skal kunne forsvare, og ikke noget man kan lægge over på en leverandør.