KYB er kundekendskab, når kunden er et selskab og ikke et menneske. Pligten er den samme som ved KYC og står i de samme paragraffer. Forskellen er, at der ligger mennesker bag selskabet, og dem skal man også kende.
Hvad der skal indhentes
Hvidvaskloven § 11 siger, at identitetsoplysningerne for en virksomhed er navn og CVR-nummer. Oplysningerne skal kontrolleres "på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde". Loven nævner udtrykkeligt elektroniske identifikationsmidler og tillidstjenester som en af de kilder.
Det tredje krav er det, der adskiller KYB fra almindeligt kundekendskab: man skal indhente oplysninger om de reelle ejere og tage rimelige skridt til at kontrollere deres identitet. Loven kræver rimelige skridt, ikke fuldstændig sikkerhed. Hvor langt man skal gå, afhænger af risikoen ved kunden.
Dokumentationen skal kunne fremvises
Efter § 11, stk. 4 skal virksomheden kunne godtgøre over for tilsynsmyndigheden, at kendskabet til kunden er tilstrækkeligt i forhold til risikoen. Det er her, mange KYB-processer falder. Man har set på ejerskabet, men man har ikke gemt hvad man så, hvornår man så det, og hvad man byggede vurderingen på.
Der er fire tilsynsmyndigheder afhængigt af branchen: Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Advokatrådet og Spillemyndigheden.
Hvornår det udløses
§ 10 sætter tærsklerne, og de gælder også for erhvervskunder. Ved etablering af en forretningsforbindelse skal der altid laves kundekendskab. Ved enkeltstående transaktioner gælder beløbsgrænser: mindst 15.000 euro som hovedregel, over 1.000 euro ved pengeoverførsel, og 500 euro eller derover ved valutaveksling.
To tilfælde har ingen beløbsgrænse. Ved mistanke skal der laves kundekendskab uanset hvor lille beløbet er, og det samme gælder ved tvivl om oplysninger, man har indhentet tidligere.
Personen bag selskabet
Et CVR-opslag fortæller hvad selskabet hedder, ikke hvem der sidder ved tastaturet. Der findes to måder at gøre den kobling digitalt. Enten en særskilt erhvervsidentitet i MitID Erhverv, eller MitID Privat til Erhverv, hvor en person, der ifølge CVR kan tegne enheden alene, bruger sit private MitID.
Det er en anden slags kontrol end aldersverifikation, selv om teknikken kan være den samme. Ved aldersverifikation er svaret et ja eller nej, og der er ikke noget at gemme. Ved KYB skal både selskabet og menneskene bag kunne dokumenteres bagefter.