Danmark har ingen aldersgrænse for brug af solarier. I lov nr. 718 af 25. juni 2014 om solarier står der ikke et ord om alder. Loven regulerer uv-typer, registrering af solcentre og tilsyn, og det er hele dens område på det punkt.
Hvad loven faktisk regulerer
Solarieloven sætter rammer for hvilke uv-typer, der må bruges, og den kræver, at solcentre bliver registreret. Der er tilsyn med reglerne. En virksomhed, der driver et solcenter, skal altså forholde sig til lovgivning, men ikke til en aldersgrænse ved døren.
Lovforslag L 134 er bortfaldet
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde fremsatte 26. februar 2026 lovforslag L 134 (2025-26). Forslaget ville have indført en 18-årsgrænse og et krav om enten billedlegitimation eller et alderskontrolsystem. Ikrafttrædelsen var foreslået til 1. maj 2026 for loven som helhed, men først 1. januar 2027 for selve aldersgrænsen og alderskontrolkravet. Forslaget ville også flytte tilsynet fra Sikkerhedsstyrelsen til Erhvervsstyrelsen overalt i loven.
Forslaget blev ikke vedtaget. Folketingets åbne data giver sagen status Bortfaldet den 25. marts 2026. Et genfremsat forslag er ikke registreret.
Det betyder, at ingen af de nævnte krav gælder. Hverken 18-årsgrænsen, kravet om billedlegitimation eller kravet om et alderskontrolsystem er trådt i kraft, og datoerne i forslaget er uden virkning.
Baggrunden
Sundheds- og Kirkeministeriet skrev 12. november 2025, at en aldersgrænse for solarier indgår i Kræftplan V. Ministeriet pegede på digitale alderskontrolsystemer, blandt andet den nationale digitale identitetstegnebog, som en oplagt løsning for ubemandede centre.
Det er værd at holde de to ting adskilt. En politisk plan er ikke gældende ret, og et bortfaldet lovforslag er ikke en lov, der er på vej. Skulle emnet komme tilbage, sker det med et nyt forslag og en ny behandling.
Hvis man vil have en grænse alligevel
Et solcenter kan sagtens vælge at have en aldersgrænse uden at loven kræver det. Det er butikkens eget valg, og teknikken findes: aldersverifikation via et eID kan bekræfte, at en person er over en bestemt alder, uden at afsløre hvem personen er. Ved ubemandet adgang bliver det samtidig en form for identitetskontrol, fordi døren kun åbner for en, der har logget ind. Det er en anden opgave end kundekendskab, men det er den samme skelnen: skal man vide, hvem der kommer ind, eller skal man bare vide, at vedkommende må?