MitID Lås er VerifyIDs løsning til fysiske døre. I stedet for en kode på en tastaturlås eller en nøglebrik bliver døren låst op, efter at personen har gennemført et MitID-tjek. Vi bruger den typisk til gårdbutikker, solarier og ubemandede butikker.
Problemet den løser
En ubemandet butik har ingen bag disken. Der er ingen til at kigge på en kunde og bede om legitimation, og der er ingen til at holde øje med, hvem der går ind om natten. Adgangskontrollen skal derfor ligge i selve døren.
En kode kan gives videre, og det sker. Et MitID er derimod personligt, og på sikringsniveau Betydelig kræver det to bekræftelser at bruge det. Det gør adgangen til noget andet end en delt nøgle.
Solarier: sådan ser reglerne ud i dag
Her er det værd at være præcis, fordi der har været en del omtale af det modsatte.
Der er ingen aldersgrænse for solariebrug i Danmark. Lov nr. 718 af 25. juni 2014 om solarier indeholder ingen bestemmelse om alder. Loven regulerer uv-typer, registrering af solcentre og tilsyn.
Lovforslag L 134 (2025-26) blev fremsat 26. februar 2026 af indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde. Det ville indføre en 18-årsgrænse og krav om enten billedlegitimation eller et alderskontrolsystem, med ikrafttræden 1. januar 2027 for selve aldersgrænsen. Forslaget er bortfaldet. Folketingets åbne data har sagsstatus "Bortfaldet" pr. 25. marts 2026, og der er ikke registreret et genfremsat forslag.
Sundheds- og Kirkeministeriet skrev 12. november 2025, at en aldersgrænse indgår i Kræftplan V, og pegede på digitale alderskontrolsystemer, blandt andet den nationale digitale identitetstegnebog, som en oplagt løsning for ubemandede centre. Der er altså en politisk retning. Der er bare ikke et krav i dag.
Hvad låsen så bruges til
Uden en aldersgrænse er det andre hensyn, der driver det: at vide hvem der har været i lokalet, at kunne lukke en enkelt person ude, og at slippe for koder der cirkulerer i en by. Nogle brancher har til gengæld faste grænser i forvejen. Ved fysisk salg af alkohol og tobak skal der kræves billedlegitimation ved tvivl efter § 2 a, stk. 1, 2 og 4, og Sikkerhedsstyrelsen har siden 1. juli 2024 kunnet bruge unge kontrolkøbere med skjult identitet i fysiske butikker.
En dør, der åbnes efter et eID-tjek, ligner teknisk det, KYC gør digitalt: identiteten kontrolleres mod en pålidelig og uafhængig kilde, før adgangen gives. Forskellen er, hvad der bliver gemt bagefter. Skal låsen kun vide, at nogen var gammel nok, er der ingen grund til at opbevare et CPR-nummer.