En kvalificeret tillidstjenesteudbyder, på engelsk qualified trust service provider eller QTSP, er en udbyder der har opnået kvalificeret status under eIDAS. Statussen knytter sig til bestemte tjenester, blandt andet kvalificerede elektroniske signaturer og segl, og den er ikke noget man tildeler sig selv.
Retsgrundlaget
eIDAS 1 er forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014. Den trådte i kraft 17. september 2014 og blev anvendt fra 1. juli 2016. Ordet "kvalificeret" er hentet derfra, og det er derfor det betyder noget mere end almindelig markedsføring.
Status fremgår af EU's Trusted List. Kan en udbyder ikke pege på, hvor status kan slås op, og hvilke tjenester den dækker, er ordet bare et ord i en salgspræsentation.
To eksempler
Signicat har været kvalificeret tillidstjenesteudbyder under eIDAS siden november 2018 og står på EU's Trusted List. Selskabet sælger en identitetsplatform med over 35 eID-metoder, identity proofing, KYC-onboarding og elektronisk underskrift.
Scrive har også opnået status som kvalificeret tillidstjenesteudbyder under eIDAS. I februar 2025 lancerede de kvalificerede elektroniske signaturer sammen med svensk BankID.
Begge er samtidig blandt de ti certificerede MitID-brokere, og det gør det nemt at blande de to ting sammen.
QTSP og MitID-broker er ikke det samme
En MitID-broker er en dansk ordning, ikke en europæisk. Ingen virksomhed kan koble sig direkte på MitID. Kun certificerede brokere får adgang til identiteter i MitID, og alle tjenesteudbydere skal gå gennem en broker.
Kravene til en broker er også danske: NSIS-certificering på mindst niveau Betydelig, registrering som it-systemleverandør hos NemLog-in og en brokeraftale med Digitaliseringsstyrelsen. Pr. juli 2026 er der ti certificerede brokere.
En udbyder kan altså være QTSP uden at være MitID-broker, og omvendt. Skal I bruge kvalificerede signaturer, spørger I til det første. Skal I bruge MitID, spørger I til det andet.
Hvor det møder kundekendskabet
Hvidvaskloven § 11 nævner udtrykkeligt tillidstjenester ved siden af elektroniske identifikationsmidler, når kundens oplysninger skal kontrolleres fra en pålidelig og uafhængig kilde. Derfor dukker ordet op midt i en KYC-diskussion, selv om det oprindeligt handler om signaturer.
Ved aldersverifikation er behovet mindre. Der skal ikke underskrives noget, og svaret kan nøjes med at være et ja eller nej.