BankID er en svensk elektronisk identitet. Den bruges til at logge ind hos en tjeneste, til at skrive under og til at bevise over for en modpart, hvem man er. Bag den står Finansiell ID-Teknik BID AB.
Hvem ejer ordningen
Selskabet ejes af Danske Bank, Ikano Bank, Länsförsäkringar Bank, Skandiabanken, SEB, Handelsbanken og Swedbank. Det er altså bankerne selv, der driver løsningen. Det er en anden model end den danske, hvor MitID ejes af et partnerskab mellem Digitaliseringsstyrelsen og Finans Danmark.
BankID i Norge blev også udviklet af banker, men er en helt anden løsning med sin egen ejerkreds. De to deler navn og intet andet. Det giver misforståelser i udbudsmateriale, hvor der bare står "BankID" uden land.
Hvad den bruges til
Tre anvendelser går igen:
- Login, hvor brugeren identificerer sig over for en tjeneste.
- Underskrift, hvor brugeren godkender et dokument eller en aftale.
- Identifikation, hvor en modpart skal kende personen bag.
Underskriftsdelen er værd at bemærke. Svenske Scrive, der er en af de ti certificerede MitID-brokere, lancerede i februar 2025 kvalificerede elektroniske signaturer sammen med svensk BankID. Scrive har opnået status som kvalificeret tillidstjenesteudbyder under eIDAS.
Notificering under eIDAS
Her er det værd at være præcis. BankID fremgår ikke som notificeret ordning i EU-Kommissionens oversigt over eIDAS-ordninger. Den eneste svenske e-legitimation i den oversigt er Freja, der blev notificeret 14. december 2020 på Betydelig og Høj.
Det siger ikke noget om, hvor godt BankID fungerer i Sverige. Det betyder, at der ikke er knyttet et eIDAS-sikringsniveau til ordningen i Kommissionens oversigt. Skal du bruge et bestemt niveau som argument over for en tilsynsmyndighed, kan du ikke hente det her.
Når login skal bruges til kundekendskab
Hvidvaskloven § 11 siger, at identitetsoplysninger skal kontrolleres på grundlag af data fra en pålidelig og uafhængig kilde, og loven nævner udtrykkeligt elektroniske identifikationsmidler. Et svensk BankID-login kan derfor bruges som del af kundekendskabet.
Bare husk forskellen på personoplysningerne. Loven kræver navn og CPR-nummer for personer, eller fødselsdato, hvis der ikke er et CPR-nummer. En svensk kunde har ikke et dansk CPR-nummer, og så er det fødselsdatoen, der skal indhentes og kontrolleres.