BankID i Norge er nordmændenes elektroniske identitet. Den blev udviklet af de norske banker og fik sine første kunder i 2004. I dag har 4,6 mio. nordmænd BankID.
Hvem driver den
Løsningen blev udskilt fra Vipps 19. juli 2022 under navnet BankID BankAxept AS, og selskabet er 100 procent ejet af norske banker. I maj 2025 skiftede det navn til Stø AS.
Stø har også købt sig ind på det danske marked. Selskabet opkøbte 26. september 2024 den danske eID-broker Criipto, der 13. november 2025 skiftede navn til Idura. Idura er en af de ti certificerede MitID-brokere og understøtter blandt andet MitID, svensk og norsk BankID, FTN og Freja.
Forveksles med den svenske
Navnet er det samme, løsningen er det ikke. BankID i Sverige leveres af Finansiell ID-Teknik BID AB med en svensk ejerkreds af banker. De to ordninger har ingen fælles teknik og ingen fælles ejer.
Skriver en leverandør bare "BankID" i sit datablad, så spørg hvilket land der menes. Det er ikke et akademisk spørgsmål, når du skal beslutte, om din norske og din svenske webshop kan dele den samme opsætning.
Norge, Danmark og forskellen på modellerne
Både den norske og den danske ordning bygger på banker, men på hver sin måde. MitID ejes af et partnerskab mellem Digitaliseringsstyrelsen og Finans Danmark, og ingen virksomhed kan koble sig direkte på. Al adgang går gennem en certificeret broker. Den norske løsning er bankernes egen, uden en statslig medejer.
Pr. juli 2026 er der ti certificerede MitID-brokere: BankData, Danske Bank, Digitaliseringsstyrelsen med NemLog-in, Idura, Nordea, Scrive, NBS, Signaturgruppen, Signicat og ZignSec. En broker skal blandt andet være NSIS-certificeret på mindst niveau Betydelig og have en brokeraftale med Digitaliseringsstyrelsen. Idura understøtter for eksempel både MitID, MitID Erhverv, svensk og norsk BankID, FTN, Freja og MobilePay, så den samme leverandør kan dække flere lande.
Fra login til kundekendskab
Et BankID-login fortæller, hvem brugeren er. Skal oplysningen bruges til kundekendskab, er det hvidvaskloven § 11, der sætter rammen. Identitetsoplysningerne skal kontrolleres på grundlag af data fra en pålidelig og uafhængig kilde, og loven peger udtrykkeligt på elektroniske identifikationsmidler som en af de kilder.
For en norsk kunde er der ikke et dansk CPR-nummer at indhente. Så er det navn og fødselsdato, der skal på plads, og du skal efter § 11, stk. 4 kunne godtgøre over for tilsynsmyndigheden, at kendskabet står mål med risikoen.