I mange år har kundekendskab betydet ét tjek ved oprettelsen: bekræft kunden, sæt flueben, videre. I 2026 holder den tilgang ikke længere. To ting trækker i samme retning, og tilsammen ændrer de, hvordan KYC skal gribes an. Her får du overblikket over skiftet, og hvor du bør starte.
Engangstjekket er ikke nok længere
Det første, der presser, er svindlen. AI-genereret identitetssvindel er eksploderet, og deepfakes kan i dag omgå den dokument- og selfiekontrol, mange stoler på. Den internationale hvidvask-taskforce FATF pegede i december 2025 direkte på deepfakes som en trussel mod både kundekendskab og digital ID-verifikation.
Det andet er reguleringen. Med EU's nye hvidvaskforordning, AMLR, skærpes kravene til, hvor grundigt virksomheder skal kende deres kunder, og til at kunne dokumentere det. Et løst tjek ved oprettelsen er ikke længere nok, hverken over for svindleren eller over for tilsynet.
Hvad løbende KYC betyder
Svaret, som seriøse virksomheder bevæger sig mod, er lagdelt og risikobaseret kundekendskab. I stedet for ét punkt kombineres flere:
- Verificeret identitet ved oprettelsen, bygget på noget, der er svært at forfalske.
- Kontrol af virksomhedskunder og deres reelle ejere, altså KYB.
- Løbende opmærksomhed i stedet for et engangstjek, så ændringer og risici fanges undervejs.
Pointen er ikke at gøre onboarding tungere for de ærlige kunder, men at flytte kontrollen fra et enkelt billede til et samlet billede.
Start med et fundament der holder
Al lagdelt KYC hviler på det samme første skridt: at I ved, hvem kunden er. Er det fundament svagt, hjælper resten af kontrollen ikke. Derfor giver det mening at starte med selve identiteten.
Her er eID det stærkeste udgangspunkt. Når kunden bekræfter sig selv med MitID, er der ingen dokumentkopi at forfalske og ingen selfie at deepfake. Kunden skal have reel adgang til sin egen konto og godkende med sine egne sikkerhedsfaktorer. Det er præcis den slags bevis, der holder, når svindlen bliver billigere.
Sådan gør VerifyID
VerifyID bygger kundekendskabet på MitID og de øvrige europæiske eID i stedet for på uploadede dokumenter. I får et rent, verificeret svar gennem det samme API, og VerifyID håndterer den følsomme del, så I ikke selv skal opbevare rå persondata.
Fordi verifikationen kan bygges ind i jeres egne flows, kan I lægge det stærke identitetstjek ind, hvor det giver mening, og bygge resten af jeres risikobaserede kontrol oven på et fundament, der holder. Det gør både svindel sværere og dokumentationen lettere, når AML-kravene skærpes.
Ofte stillede spørgsmål om KYC i 2026
Hvad er løbende KYC?
Løbende KYC er lagdelt, risikobaseret kundekendskab, hvor kontrollen fortsætter efter oprettelsen i stedet for at være et enkelt tjek ved onboarding.
Hvorfor er engangstjek ikke nok længere?
Fordi deepfakes kan omgå enkeltstående dokumenttjek, og fordi EU's nye hvidvaskforordning AMLR skærper kravene til dokumenteret kundekendskab.
Hvad er forskellen på KYC og KYB?
KYC er kendskab til private kunder. KYB er kendskab til virksomhedskunder og deres reelle ejere. Lagdelt kundekendskab omfatter ofte begge dele.
Kom i gang
KYC i 2026 handler ikke om at tjekke mere for tjekkets skyld, men om at tjekke rigtigt og blive ved. Vil du bygge jeres kundekendskab på et fundament, der holder mod både svindel og skærpede krav, kan du læse mere om VerifyIDs løsninger eller tage fat i os.
