Har du en Shopify-shop med aldersbegrænsede varer, skal kunden kunne bekræfte sin alder, før købet går igennem. Denne guide viser, hvordan du sætter VerifyID op i Shopify, trin for trin og uden at røre kode.
Trin 1: Opret din VerifyID-konto
Opret en konto på app.verifyid.dk, og angiv det domæne, du vil beskytte. Du udfylder dine virksomhedsoplysninger som en del af onboardingen.
Trin 2: Få din konto godkendt
Når onboardingen er gennemført, godkender vi din konto, og du får adgang til dashboardet med din API-nøgle og de øvrige indstillinger.
Trin 3: Tilknyt betaling
Tilknyt et betalingskort i dashboardet, så løsningen kan aktiveres. Du betaler kun for de verifikationer, der bliver gennemført.
Trin 4: Installér VerifyID-appen i Shopify
Installér VerifyIDs Shopify-app, og forbind den med din VerifyID-konto via din API-nøgle. Appen lægger verifikationen ind i checkout, uden at du skal ændre i dit tema eller din kode.
Trin 5: Vælg produkter og aldersgrænse
Vælg, hvilke produkter eller kollektioner der kræver aldersverifikation, og sæt aldersgrænsen, typisk 16 eller 18 år. Øvrige varer påvirkes ikke.
Trin 6: Test og gå live
Læg en aldersbegrænset vare i kurven, og gennemfør en testverifikation med MitID. Ser flowet rigtigt ud, sætter du løsningen live, og din Shopify-shop er klar.