En EU Digital Identity Wallet er en app, hvor borgeren opbevarer sin identitet og sine beviser, og selv vælger hvad der udleveres. Den kommer af eIDAS 2, og den er ikke frivillig for medlemslandene. Hvert land skal stille mindst én til rådighed.
Kravet og datoerne
eIDAS 2 er forordning (EU) 2024/1183 af 11. april 2024. Den blev offentliggjort 30. april 2024 og trådte i kraft 20. maj 2024.
Fristen for selve tegnebogen hænger på gennemførelsesretsakterne. De blev offentliggjort 4. december 2024 og trådte i kraft 24. december 2024, og hvert land skal levere sin wallet senest 24 måneder derefter. Det giver en frist omkring december 2026.
Derefter kommer forpligtelsen for private. Er en privat part underlagt kravet om stærk kundeautentifikation, skal parten tage imod tegnebogen fra omkring december 2027. Det rammer altså først og fremmest den finansielle side.
Brugeren må gemme sig bag et pseudonym
Forordningen slår fast, at brugervalgte pseudonymer ikke må forbydes. Det er værd at forstå rigtigt: en tjeneste kan ikke kræve fuld identitet som betingelse for at bruge tegnebogen, hvis identiteten ikke er nødvendig.
Det passer sammen med det, der kaldes selective disclosure. Man udleverer ét udsagn, ikke hele dokumentet. Er spørgsmålet, om man er over 18, er svaret ja eller nej, og ikke en fødselsdato.
Danmark og aldersverifikation
Danmarks implementering er AltID, Digitaliseringsstyrelsens egen app, som blev lanceret 3. juni 2026. Første version indeholder et digitalt ID-kort og et aldersbevis.
EU-Kommissionen offentliggjorde 14. juli 2025 retningslinjer efter DSA artikel 28 sammen med første version af en white label age verification-blueprint. Der er pilot i blandt andet Danmark, Grækenland, Spanien, Frankrig og Italien, og løsningen bygger netop på selective disclosure via wallet, så man kan bevise at være over 18 uden at afsløre fødselsdato eller identitet.
Hvad det betyder for identitetskontrol
For aldersverifikation peger tegnebogen i retning af, at der udleveres mindre. Det er den samme bevægelse, man ser i danske MitID-flows, hvor et alderstjek kan give et rent ja eller nej uden CPR-nummer.
For KYC er det ikke en genvej. Kundekendskab kræver, at identiteten faktisk kendes, og at virksomheden kan godtgøre over for tilsynsmyndigheden, at kendskabet er tilstrækkeligt. En tegnebog kan levere de oplysninger, men den fjerner ikke kravet om at kunne dokumentere det bagefter.