Generelt2 min

VerifyID vinder DM i Entreprenørskab 2025

VerifyID vandt DM i Entreprenørskab 2025 og salgsprisen med vores MitID-aldersverifikation. Nu går turen videre til EM i Athen – læs om sejren her.

Tirsdag den 29. april 2025 blev en milepæl for VerifyID, der ved Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab løb med 1. pladsen og den prestigefyldte salgspris. Konkurrencen blev afholdt i Industriens Hus i København og samlede de mest lovende unge iværksættere fra hele landet.

Bag sejren stod et stærkt team fra Handelsgymnasiet Vestfyn, bestående af Yassin Ayoub, Ida Terndrup, Nanna Kyed og Peter Eriksen, som har arbejdet intenst gennem hele Company Programme-forløbet. Holdet blev blandt andet anerkendt for deres evne til ikke blot at udvikle en idé, men også at omsætte den til en reel forretning med kunder og omsætning fra dag ét.

Løsningen fra VerifyID gør det muligt for webshops at overholde de nye regler om alderskontrol ved køb af produkter som alkohol, nikotin og vape-produkter – via MitID-aldersverifikation. Med den stigende regulering på området har virksomheden allerede opnået samarbejder med store aktører som Signaturgruppen, Quickpay, Nets og Billwerk.

Selvom Milo Mingolla Kielgast – medstifter og ejer af VerifyID – ikke officielt var en del af konkurrenceteamet, har han fulgt holdet tæt fra sidelinjen fra Fynsmesterskaberne og hele vejen til den nationale finale. Når Europamesterskaberne i Entreprenørskab løber af stablen i juli i Athen, trækker han for alvor i spillertrøjen sammen med sin Co-Founder Yassin Ayoub og resten af holdet.

Dagen bød på stor opmærksomhed fra både presse og erhvervsliv. Fonden for Entreprenørskab, som står bag konkurrencen, fremhævede holdets forretningsmæssige modenhed og innovative løsning som en af årsagerne til sejren.

Læs mere:

VerifyID ser nu frem til at repræsentere Danmark på den europæiske scene – og fortsætte rejsen mod at gøre digital aldersverifikation nem, sikker og compliant i hele Europa.

Læs også om vores sejr ved Europamesterskabet

Del indlægget

Læs også

Se hvad vi kan løse for dig

Aldersverifikation, eID-login, KYC og ID-lås. Vi bygger løsningen op om det du allerede har.