DAC7 er de EU-regler, der gør digitale platforme til indberettere over for skattemyndighederne. Grundlaget er Rådets direktiv (EU) 2021/514 af 22. marts 2021, offentliggjort 25. marts 2021. Medlemslandene skulle anvende reglerne fra 1. januar 2023, og den første indberetning skete i januar 2024 for kalenderåret 2023.
Hvilke platforme
Reglerne rammer platformsoperatører, der lader sælgere udbyde fire ting: udlejning af fast ejendom, udlejning af transportmidler, personlige tjenesteydelser og salg af varer.
Sidste punkt er det bredeste, og det er også det, der fanger flest. Formidler man salg af varer mellem private eller mellem små erhvervsdrivende, er man ikke automatisk uden for. Platforme uden for EU er også omfattet, hvis de formidler for sælgere i EU.
Hvad der skal indberettes
For personer indberettes navn, adresse, TIN eller CPR-nummer, momsnummer og fødselsdato. For virksomheder indberettes de tilsvarende oplysninger. Aktiviteten skal opgøres fordelt pr. kvartal, ikke som et årstal.
Kvartalsopdelingen er værd at bemærke tidligt. Har platformen kun gemt et årstal pr. sælger, skal tallene regnes om, og det er sjældent noget man klarer i januar. Opgørelsen skal kunne trækkes fra de data, systemet allerede opsamler.
Det danske grundlag er skatteindberetningslovens § 43 og bekendtgørelse nr. 1253 af 6. september 2022. Modtageren er Skattestyrelsen, og tilmelding sker via virk.dk.
Fristen og bøden
Fristen er senest 31. januar året efter. Sælgeren skal have de samme oplysninger senest samme dato, så indberetningen ikke kommer bag på vedkommende.
Sanktionen er bøde efter bekendtgørelsens § 56. Den rammer både operatøren og en sælger, der afgiver urigtige oplysninger. Der findes ikke et fast beløbsniveau.
At sælgeren skal have kopi samme dato, er ikke en formalitet. Det er den mekanisme, der gør fejl synlige, mens de stadig kan rettes, i stedet for når skatteopgørelsen lander.
Oplysningerne skal være rigtige, ikke bare indsamlet
Her ligger den praktiske hovedpine. En platform skal indberette et CPR-nummer eller et TIN, og det skal passe. Beder man sælgeren taste det i et felt, indberetter man et tal, ingen har kontrolleret. Fejl kan udløse bøde til begge parter.
Det er samme problem som i KYC, og løsningen ligner. Hentes navn og CPR-nummer gennem et eID, kommer de fra kilden. Til gengæld gælder reglerne om CPR-numre fuldt ud, når man først har dem, så oplysningerne skal begrænses til det, indberetningen kræver. Se dataminimering.