“Not From Denmark” (NFD): Sælg lovligt til udlandet uden MitID – uden at gå på kompromis med compliance
Når du sælger aldersbegrænsede varer fra en dansk webshop, skal danske kunder verificere deres alder med MitID. Men udenlandske kunder har ikke MitID – og skal naturligvis stadig kunne handle hos dig. Derfor er “Not From Denmark” (NFD), en gratis funktion i VerifyID’s aldersverifikations system, som alle vores kunder får adgang til.
Hvad gør NFD helt præcist?
NFD giver udenlandske kunder et tydeligt valg i popuppen:
“I am a customer from outside of Denmark.”
Klikker kunden på den knap, fortsætter de uden MitID Verifikation – men kun så længe deres leveringsland ikke er Danmark.
Hvorfor kan danskere ikke omgå det?
Fordi NFD kun er midlertidig, indtil vi kender leveringsadressen. Når kunden når til checkout og indtaster en dansk adresse, sker der dette:
-
Systemet ser automatisk at leveringslandet er Danmark
-
Købsprocessen bliver stoppet, og kunden bliver bedt om at verificere med MitID
-
Først efter en gyldig verifikation kan købet gennemføres
Konklusion: Selv hvis en kunde klikker NFD, kan de ikke omgå verifikationen, hvis de vil have leveret til Danmark.
NFD sørger for, at udenlandske kunder kan købe lovligt uden MitID – samtidig med at danske leveringer altid kræver verifikation.
Hvornår bør du bruge NFD?
-
Du sælger både til Danmark og udlandet
→ Anbefalet. Udenlandske kunder slipper for MitID, danske kunder verificeres automatisk. -
Du sender kun til Danmark
→ Slå NFD fra (især på WooCommerce og PrestaShop), så du undgår forvirring og potentielle huller.
Læs den korte guide her:
👉 Sender du kun til Danmark? Deaktiver “Not from Denmark”
Platforme: sådan håndterer vi det
-
Shopify
Shopify registrerer kundens land i checkout. Vælges Danmark, kræves MitID automatisk – også selv om kunden klikker NFD. Du behøver ikke gøre noget, men hvis du ønsker det kan vi skjule knappen for at gøre oplevelsen endnu lettere for dine kunder, hvis du alligevel kun sender til Danmark. -
WooCommerce & PrestaShop
Her kan NFD-knappen aktiveres/deaktiveres i VerifyID-indstillingerne. Sender du kun til DK, så slå den fra – ellers kan det skabe unødig forvirring i flowet. -
Sådan gør du på WooCommerce: WordPress admin → VerifyID → Tilpasning af popup → fjern flueben ved “Vi leverer uden for Danmark”.
-
Sådan gør du på PrestaShop: PrestaShop admin → Moduler → Moduladministrator → VerifyID → Tilpasning af popup → fjern flueben ved “Vi leverer uden for Danmark”.
- Magento, Wix, Squarespace og custom CMS
Hvis du ikke ønsker NFD, så kan vi skjule knappen for dig, for at gøre oplevelsen bedre for dine kunder, hvis du alligevel kun sender til Danmark.
Typiske scenarier (og hvad der sker)
1) Udenlandsk kunde klikker NFD og vælger leveringsland Sverige/Tyskland/…
→ Ingen MitID, kunden kan gennemføre købet.
2) Dansk kunde klikker NFD, men indtaster dansk leveringsadresse
→ MitID påkrævet, ellers ingen checkout.
3) Dansk kunde bestiller til udenlandsk adresse (gave/udlandsophold)
→ Ingen MitID (fordi leveringen ikke sker til Danmark).
Bemærk: Det er leveringslandet, der er styrende for de danske regler.
Best practice – hold det enkelt for kunden
-
Aktiver NFD, hvis du faktisk sælger internationalt
-
Deaktiver NFD, hvis du kun leverer til DK
-
Sørg for, at “land” i checkout altid er tydeligt og obligatorisk, før betaling