Generelt

Hvad gør du, hvis Sikkerhedsstyrelsen kontakter dig?

En kort guide til korrekt dokumentation og teknisk tryghed

Hos VerifyID oplever vi i stigende grad, at webshops bliver kontaktet af Sikkerhedsstyrelsen for at dokumentere, hvordan de overholder alderskravene i forbindelse med salg af alkohol, tobak og nikotinprodukter. Og det giver rigtig god mening – for efter den nye lovgivning (L173), der trådte i kraft 1. oktober 2024, er myndighedernes fokus på kontrol markant øget.

Men hvad skal du gøre, hvis det sker for dig?

1. Du skal kunne dokumentere dit alderskontrolsystem

Sikkerhedsstyrelsen beder typisk om bevis for, at der sker en gyldig aldersverifikation, inden købet gennemføres. Her er det vigtigt at kunne fremvise teknisk dokumentation – ikke bare screenshots, men reel dokumentation fra en betroet leverandør.

VerifyID udsteder et officielt compliance-certifikat, som dokumenterer at du bruger en valideret og teknisk sikker løsning. Certifikatet uploades automatisk til dit VerifyID-dashboard og kan downloades, hvis du bliver bedt om det.

2. Løsningen må ikke kunne omgås

Mange løsninger på markedet er stadig baseret på JavaScript eller popup-moduler, som kan omgås ved fx at ændre leveringsland eller manipulere med browserindstillinger. Det er ikke godt nok – og det vil ikke bestå et teknisk tjek fra myndighederne.

VerifyID er blandt de få udbydere i Danmark, hvor MitID-valideringen ikke kan omgås af slutbrugeren. Vores løsning er integreret direkte i checkout og gemmer verifikationen sikkert og krypteret, med fuld logs og session tracking.

3. Det kan blive dyrt ikke at være compliant

Manglende dokumentation eller en teknisk utilstrækkelig løsning kan føre til bøder. Vi har set konkrete eksempler på virksomheder, der er blevet politianmeldt eller har modtaget krav om øjeblikkelig opgradering af deres alderskontrolsystem.

4. Det skal være let at rette op, hvis noget mangler

Det er vigtigt, at du bruger et system, hvor du nemt kan se og rette din opsætning. Mange af de shops, vi hjælper i mål, har ikke bevidst forsømt lovgivningen – de har bare ikke haft overblik over, om deres løsning var sat korrekt op.

I VerifyID-dashboardet kan du til hver en tid se din compliance-status, hente dit certifikat og justere aldersgrænser pr. kategori eller produkt.


Afslutningsvis

Vi anbefaler, at du allerede nu tjekker, om din webshop lever op til kravene. Er du i tvivl, så tag kontakt – vi hjælper gerne med en gratis gennemgang af din opsætning og sørger for, at du er helt klar, hvis myndighederne skulle banke på.

Del Blog: